april 4, 2016

Vægttabet: 2 måneder med det seje lange træk

Vægttabet efter 2 måneder: Det lange seje træk

Vægttabet efter 2 måneder – hvordan går det så nu?

Jamen vægttabet går stadig den rigtige vej.

Det går ikke hurtigt på nogen måde, som du kan se på tallene, men det går i den rigtige retning hele tiden.

Min vægt er lidt pudsig, for den bevæger sig op og ned lidt på skift, men mit tøj lyver altså ikke.

Der er for eksempel yndlingsbukserne, der plejer at stramme lidt i taljebåndet, men som nu sidder helt perfekt.

Der er cowboybukserne, der pludselig sidder lidt løst, så det faktisk er en god ide at have et bælte på.

Der er bluserne, der nu sidder meget pænere ned over maven, fordi det hele ikke buler så meget ud.

Her jeg pludselig fået modelmål?

Nej, langt fra, men jeg har fået noget, der er mindst lige så godt i min verden. Jeg har fået en tro på, at jeg godt kan tabe mig lidt mere og at det giver en kæmpe, kæmpe følelse af velvære, at alt mit tøj passer bedre og strammer mindre på de forkerte steder.

Vægttabet bliver belønnet med en Desigual kjole

Desigual kjole fra Boozt.com

Belønningen for vægttabet er også faldet i form af en spritny kjole fra Desigual, som jeg ikke ville have kastet mig ud i for et par måneder siden. Nu følger jeg mig godt og grundigt lækker i den!

Resultater for vægttabet i forhold til starten for 2 måneder siden:

Vægttabet målt i kg:

Minus 4 kg

Væggtabet målt i cm:

Talje: Minus 5 cm

Hofter: Minus 4 cm

 

Så resultatet fejler ikke noget, selvom det hverken er dramatisk eller banebrydende.

Og husk lige på, at hvis der smutter 1 cm i taljen om måneden, så er jeg en glad pomfrit, når vi kommer hen til sommerferien!

Og hvordan har det så været?

Vi er altså ude i det lange seje træk her. Der har været masser af fristelser, og mere af den form for næsten forargelser, jeg har beskrevet her.

Det virker altså for nogle som en rød klud, at min såkaldte kur, ikke ser ud til at være en kur, men en fast omlægning af min kost. Jamen, hvornår er du færdig med det? Sulter du ikke? Er det ikke kedeligt?

Jeg kan fortælle om en gennemsnitlig dags måltider her, og så kan du jo bedømme, om det lyder trist:

Morgenmad: Græsk yoghurt 10% med chiafrø, hørfrømel, proteinpulver og hjemmelavet knasende musli.

Mellemmåltid: Hjemmelavet knækbrød med ost på

Frokost: Kylling, broccoli med olie på, tomater og lidt æg

Mellemmåltid: En god håndfuld mandler og måske lidt ost, hvis jeg er sulten

Aftensmad: Soyamarineret, ovnbagt laks med blomkålssalat med olie-eddike dressing

Jeg kan i hvert fald melde op på, at jeg ikke lider nogen nød her. Jeg går glad og mæt i seng hver aften, og det er egentlig det vigtigste for mig i denne her kostomlægning.

Mit blodsukker er stabilt, så jeg har let ved at lave fornuftige overvejelser om, hvad jeg spiser.

Jeg er nok ved at være der, hvor jeg godt kunne falde lidt i en gang imellem, men jeg har opdaget, at jeg er utrolig kræsen med, hvad det i så fald skulle være med.

Ungernes fredagsslik? Næh, egentlig ikke. Flødeboller? Måske, hvis de er gode, men så alligevel ikke. Har jeg virkelig lyst?

Min akilleshæl er nok de gode mandler med chokolade og lakrids overtræk, men selv dem er jeg ikke faldet i med endnu 😎

Så vægttabet triller pænt derudaf uden det store drama.

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: