Vægttab på maven og i taljen – Vægttabet måned 3

vægttab på maven og i taljen

Vægttab på maven og i taljen er nok det, der har stået allerøverst på min ønskeseddel i mange år.

Udover at der er helbredsmæssige årsager til, at fedt på maveregionen er noget møg, så handler det allermest om min egen forfængelighed.

Der var engang en talje før jeg fik børn, men efter? Tja, den har vi ikke set meget til.

Udfordringen er, at jeg flere gange efter fødsler (3 gange) har smidt en masse kilo ved hjælp af kost og træning, men kiloene har det med at forsvinde de forkerte steder først.

Jeg er bygget med lange, tynde ben og arme, så når kiloene ryger af, er de typisk røget fra lårene (ja tak) lidt om mave og hofter (helt ok), men altså også fordelt, så jeg ser mere streget ud i ansigtet og barmen forsvinder (nej hov!).

Og det sidste sted, der ryger kilo af, når jeg har tabt mig på traditionel vis, er på maven og i taljen.

Det er derfor med stor begejstring, at jeg kan løfte sløret for månedens resultat af min kostomlægning. Du kan læse mere om kostomlægningen her.

Jeg har ikke tabt mig i kilo denne måned, men der er smuttet cm i taljen.

Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk det føles!

Se resultaterne af anstrengelserne her:

Resultater for vægttabet i forhold til starten for 3 måneder siden:

Vægttabet målt i kg:

Minus 4 kg (ingen ændring siden sidste måned)

Væggtabet målt i cm:

Talje: Minus 6 cm

Hofter: Minus 5 cm

Hvorfor går vægttabet ikke hurtigere?

Jeg bliver spurgt af mange, hvorfor jeg gider blive ved, når det ikke går hurtigere, end det gør. Til det vil jeg bare sige: De kilo og de centimeter, der er krøbet på, er dukket op over lang lang tid, så det giver egentlig god mening, at det også tager tid at slippe af med dem igen.

Og ærlig talt – hvis der smutter 1-2 cm hver måned, så klager jeg ikke.

Jeg skriver lidt længere nede i artiklen lidt om min kost, men jeg kan ærligt sige, at jeg ikke lider afsavn. Nej, jeg guffer ikke kager og slik i mig, men jeg savner det ikke. Men jeg spiser masser af god mad, og jeg har godt med energi og overskud.

Hvorfor er vægttab på maven og i taljen så vigtigt?

Se udover min forfængelighed, så er det fedt, der lagrer sig på maven og i taljen noget rigtig skidt. Faktisk kan du godt være indenfor normal vægt og så alligevel have et problem med fedt.

Det er nemlig sådan, at fedt på maveregionen sætter sig rundt om organerne hvilket gør en til præ-diabetiker. Og i følge denne her artikel, udvikler 30-40% af præ-diabetikere type 2-diabetes.

Type 2-diabetes har du sikkert allerede hørt om – det er noget møg, som det gælder om at undgå. Hvis du har brug for at blive overbevist om, hvor skidt det er, så kan du læse mere om type 2-diabetes her.

Jeg har skrevet om det før i mine opdateringer om mit vægttab, hvor jeg følger Thomas Rosenstands anvisninger, men jeg er altså umådelig begejstret over resultaterne.

Du kan hoppe direkte over og læse beskrivelsen af Slankeskolen her

Det gik stærkt med de første kilo og nu går det så lidt langsommere, men støt og roligt den rigtige vej. O når det især er rundt om taljen og maven, jeg kan måle resultaterne, så er jeg en lykkelig pomfrit.

Har jeg overholdt kostreglerne i den sidste måned?

I det store hele, ja.

Jeg under gerne mig selv et par glas rødvin i weekenden, og for første gang i måneder spiste jeg i sidste uge en velvoksen portion vaniljeis af god kvalitet. Og det var først efter lige at tjekke, hvor stor en mængde sukker, der var i, for jeg har simpelthen ikke lyst til noget, der er skrigende sødt mere.

Jeg spiser det samme som resten af familien, men sørger bare for, at der er ekstra meget grøntsagstilbehør, som jeg spiser i stedet for kartofler, pasta og brød. Og jeg bruger smør, olivenolie og fløde, hvilket giver en skøn smag.

Kan det anbefales?

Et stort rungende ja MEDMINDRE du vil have lynkuren, der giver hurtige resultater her og nu. Hvis du er mange kilo overvægtig, så kunne jeg godt forestille mig, at du får hurtige resultater i starten på grund af den ændrede kost, men det vigtigste af alt er, at det her kræver et ændret mindset.

Det jeg følger er ikke en kur, det er ikke et quickfix, men en kostomlægning, jeg gerne vil blive ved med. Og Thomas har ret, når han fortæller, at en konstant kost efter de principper, han underviser i, giver plads til at der kan skejes ud hist og pist. Og det er perfekt for de fleste af os.

Men hvis du ikke vil opgive de søde sager og hvis du ikke vil undvære dit hvide brød og din pasta, så tror jeg ikke, du får succes med metoden.

Men hvad siger du – får du lyst til at kaste dig ud i den her form for kostomlægning selv?

Læs mere om Slankeskolen her – jeg kan varmt anbefale det.

 

 

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: