april 21, 2016

Upcycle lampe af svigerfars gamle bøger

Upcycle lampe af gammel bog

Da min søde gamle svigerfar døde, efterlod han sig et kæmpe lager af bøger, som han selv skrev gennem et længere forfatterskab.

Det har efterladt os med et problem, for de er allerede at få på bibliotekerne, og det er ærlig talt ret svært at få omsat så mange bøger fra så lang tid tilbage.

Rigtig mange er givet væk, men jeg har gået og pønset på forskellige projekter for at få bare nogle af dem brugt. Kraftigt inspireret af DRs fantastiske serie Fra yt til nyt og specielt Gitte Lacarriere, kommer der her en upcyle lampe.

Vi har tidligere haft en stor flot lampe hængende i vores stue, men den gik i stykker, så midlertidigt har denne her haft sin plads.

Lampen før Upcycle lampe af svigerfars bøger

Det er en billig sag fra Netto til 99,- og den er egentlig ganske sjov med flettet. Problemet er, at den skærer i øjnene, så den har ikke fungeret helt.

Derfor gik jeg i krig med den for at ændre lidt på udseendet.

Materialerne til Upcycle lampe af svigerfars bøger

Materialerne er simple: Limlak, pensel og masser af sider fra bøger eller blade revet i stykker. Jeg er ret glad for sort/hvis, så derfor er bøger eller aviser genialt.

Derefter er det bare at gå i krig. Du pensler godt med limlak på bagsiden af papirstumperne, og limer dem på en efter en. Sørg for at pensle godt på oversiden også, så det hele hænger godt fast. Limlak tørrer op og bliver helt gennemsigtigt, så der er ikke noget problem i at give et ordentligt lag.

Til sidst limede jeg med en limpistol et kulørt bånd på for at skjule afslutningen, men man kunne også have bukket papiret rundt om kanten. Jeg synes, båndet giver en fin lille effekt.

Det færdige resultat er en upcycle lampe, der ser sådan her ud, når den er slukket:

Færdig Upcycle lampe af svigerfars bøger

Det sjove er, at på grund af det oprindelige net, så bliver lampen helt anderledes om aftenen med lys i:

Upcycle lampe med lys i om aftenen

Jeg er rigtig tilfreds! Hver gang jeg kigger på lampen, sender jeg en kærlig tanke til svigerfar, og jeg glæder mig over at have fået en fin ny lampeskærm ud af det.

Jeg ville godt have haft den endnu større, men det her var nu engang den størrelse, jeg havde at arbejde med.

Hvad synes du?

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: