marts 27, 2016

Knasende sunde snacks – med kikærter og hørfrø

Sunde snacks med kikærter og hørfrø

I mit nye liv med sundere kost, hvor jeg er i gang med at smide de overflødige kilo, kan det godt nogen gange være svært, det der med snacks. Alt for meget af det er på listen over ting, jeg ikke længere spiser, men alligevel kan man jo godt blive ramt af lidt lækkersult nu og da.

Jeg har derfor været på udkig efter sunde snacks, og har fundet frem til et par stykker, jeg gerne vil dele med dig.

Den ene af dem har jeg fundet hos Madbanditten (blog smækfyldt med gode opskrifter), og det er sprøde knækbrød, som du finder opskriften på her.

Jeg har oven i købet snydt, for jeg havde en pose stenalderbrød-blanding, og af den målte jeg blot 5,5 dl op af og så fulgte jeg bare opskriften. Det kan vist ikke blive nemmere. De smager skønt med ost på eller andet godt.

Den anden opskrift er helt ny, og den er jeg blevet ret vild med. Det er sprøde kikærter, som du kan sidde og guffe løs af i stedet for chips og andet.

Kikærter er stopfyldt med protein, og den eneste anden ingrediens udover krydderier, er olivenolie, og så bliver det vist ikke meget sundere.

Sunde snacks med sprøde kikærter

Du starter med 2 dåser Kikærter, som du hælder i en si og skyller i koldt vand.

Sunde snacks med kikærter og hørfrø
Sunde snacks med kikærter og hørfrø

Hæld dem ud på et viskestykke, så de tørrer helt, og samtidig fjerner du eventuelle løse skaller.

Når kikærterne er helt tørre, hælder du dem i en skål og tilsætter 1 tsk salt, krydderier efter lyst (du kan bruge rosmarin, chili, peber, osv) og ca. 1 spsk olivenolie. Bland det hele godt sammen.

Sunde snacks med kikærter og hørfrø

Så hælder du indholdet ud på en bageplade beklædt med bagepapir og sørger for, at kikærterne ligger i et jævnt lag på pladen. Sættes i ovnen i ca 45 minutter ved 175 grader, men prøv dig frem, så de er godt sprøde uden at være brændte.

Sunde snacks med kikærter og hørfrø

Og værsgo - så har du sunde snacks, du med god samvittighed kan gufle løs af.

God appetit!

 

 

 

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: