februar 23, 2016

Sukker – den søde gift for din vægt

Sukker - den søde gift for din vægt

Vi er opflasket med sukker – nogen af os bogstaveligt talt.

Fra vi er helt små  lærer vi, at belønning kommer i form af sukker.

Mine uger er ingen undtagelse, og der er ingen hellighed fra min side på den front.

Den står på slikskål fredag aften, og så forsøger vi at balancere med lidt guf nu og da blandet med masser af sund mad til hverdag.

Måske tager jeg fejl, men jeg tror nok, at det skal gå, hvis alting foregår med moderation.

Jeg har bare bemærket, at det tilsyneladende ikke er alle, der kan håndtere sukker lige godt.

Selv i betragtning af, at jeg ikke betragter mig selv som den største slikmund, så kan jeg alligevel konstatere, at hvis jeg ryger ud i et sukkerforbrug over flere dage, så påvirker det hele mit system negativt.

Jeg bliver hurtigere træt og uoplagt, jeg får ikke bare sukker-lyst, men bliver sukker-hungrende, kort sagt: Mit blodsukker styrter op og ned.

På den anden side kan for eksempelvis min mand sagtens snuppe en portion is en dag og så ikke røre søde sager i 14 dage. Heldige rad.

Hos mig er det mer vil have mer

Det luskede ved sukker er, at der både er det tydelige sukker i kager, slik og guf af den slags.

Og så er der alt det skjulte sukker, som vi er tilbøjelige til at overse i det store regnskab. Var du klar over, hvor meget sukker, der let ryger ned i form af:

  • Mælk
  • Ketchup
  • Marinerede sild
  • Syltede agurker
  • Frugt
  • Tørret frugt (såkaldt sundt slik)
  • Færdigretter
  • Fastfood (jeg har læst et sted, at hvis McD kommer bare en lille smule mere sukker i deres burger boller, så skal de deklarere det som kage… Måske en overdrivelse, men et hurtigt kig i deres egen tabel viser ca. 10 g sukker i en Big Mac)
  • osv

Prøv selv engang at kigge efter, næste gang du handler eller kigger i køleskabet. Jeg synes egentlig, det er skræmmende, for det gør det noget sværere at skippe det, når du også skal være på dupperne overfor det skjulte sukker.

Slankeskolen og sukker

Jeg har været “sukkerfri” før, men uden at smide så mange kilo, som jeg gør lige nu, og det var altså Thomas Rosenstand fra Slankeskolen, der fik mine øjne op for at 2-3 stykker frugt og lidt for meget mælk hver dag, og så er der allerede ubalance i regnskabet.

Da det blev lagt på hylden og ved hjælp af Thomas’ andre gode fifs, så er jeg for alvor kommet på rette spor. Det kan du læse mere om her

 

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: