marts 11, 2016

Nej tak til sukker: Derfor bliver du upopulær

Nej tak til sukker: Derfor bliver du upopulær

Hvis du ligesom jeg beslutter dig for, at du vil sige nej tak til sukker, så er der lige et par ting, du skal forberede dig på.

Du tænker måske, at det sværeste bliver din egen trang til sukker. Og ja, den kan godt være hård, i hvert fald i starten.

Min erfaring har dog været, at det i langt højere grad har været omverdenens reaktioner, der kan give de største udfordringer.

Prøv at se om du kan genkende situationerne her:

Nej tak til sukker: Kagen på jobbet

En af dine kolleger skal på ferie, og i dagens anledning er der kage. Alle i afdelingen samles om bordet, og der er lagt op til hygge, kaffe og ja, masser af kage. Med mindre du igennem lang tid har droppet sukker, så alle omkring dig har været vant til det, så vil din nye nul-sukker politik uvægerligt afføde nogle kommentarer.

Og her har jeg oplevet, og hørt fra andre i samme situation, de mest utrolige kommentarer:

Ja ja, du “siger bare” at du ikke spiser sukker, underforstået, når vi andre ikke er der, så propper du dig i al hemmelighed med sukker… Udover at det er direkte absurd, for hvorfor sidde og skjule det, så er det provokerende, hvis du oven i købet ikke synes, det er nemt at sige nej tak.

Eller: Nå nej, du er jo så kedelig (for vi ved alle, at den største fest ligger i et stykke kage…)

Eller: Nå nej, du er jo på kur. Tit gider jeg ikke forklare, men andre gange gør jeg. Nej, jeg er ikke på kur, men jeg har valgt ikke at spise sukker. Hvis jeg er en kylling, der ikke orker at forklare (og ja, det sker), så siger jeg, at jeg ikke så godt kan tåle sukker. Det er på sin vis rigtigt, for hele min krop har det bedre uden, men jeg er jo ikke diabetiker eller andet.

Nej tak til sukker: derfor bliver du upopulær

Nej tak til sukker: Festlige sammenkomster

For eksempel er en fødselsdags-komsammen noget af en udfordring.

For en typisk menu sådan en dag er boller, varm kakao, lagkage, wienerbrød, chokoladekage eller anden kage og evt. frugt. Og der er ikke en eneste af de ting, der indgår som fast del af min kost.

Det er ok med mig, for jeg er ret god til at tage mine forholdsregler, men hvis jeg samtidig skal nærmest forsvare min beslutning, så kan det godt blive en lang eftermiddag. Og det er der, det undrer mig, at det for nogen (heldigvis ikke alle) er små-skummelt, at jeg sidder med en kop kaffe og ikke noget kage.

Jeg sidder jo ikke og kommenterer, at “Hold nu helt op, hvor du æder meget kage”, jeg lader bare være.

Og det er lige nøjagtigt der, problemet åbenbart ligger.

Fordi mange har et ret sært forhold til mad og søde sager, så bliver det, at vi alle er fælles om at “synde”, en retfærdiggørelse af, at vi gør det. Når jeg så lader være, så er jeg skruebrækker, ødelægger af den gode sukker-stemning, lettere asocial og egentlig lidt små-suspekt. Jeg får åbenbart dem, der spiser kage, til at føle dårlig samvittighed i stedet for at de nyder den kage, de sidder og spiser.

Jeg er ikke en hellig-røv med hensyn til at lave undtagelser i min nej tak til sukker politik, men jeg er blevet vanvittig kræsen med, hvornår jeg laver undtagelser.

Simpelthen fordi jeg har det bedst uden, så hvis jeg alligevel vælger at spise sukker, så skal det saftsusemig også være med noget, jeg virkelig godt kan lide og vitterlig har super meget lyst til.

Der er rigtig meget kage, jeg bare ikke bryder mig om, og når jeg læser i avisen at hver 4. øjensynligt skulle føle sig presset til at spise kage, så kan jeg godt relatere til det. Men samtidig bliver jeg trist, for der er vel ikke nogen, der bliver fyret eller mobbet ud ved at sige nej?

Beslutningen skal ligge inde i dig selv og så skal DU vælge, hvornår du vil sige ja eller nej tak til sukker. Uanset hvad de andre mener.

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: