februar 23, 2016

Napoleon – en gravhund med storhedsvanvid

Napoleon - en gravhund med storhedsvanvid

Må jeg præsentere Napoleon – en gravhund.

Napoleon har i sandhed storhedsvanvid, men det er vi vel i og for sig selv ude om, når vi nu har valgt det navn.

Navnet skyldes, at vi har boet i Waterloo i Belgien, og da vi flyttede hjem til Danmark igen, lovede vi børnene en ny hund.

Det lå fast, at det skulle være en ruhåret gravhund, eller en råhåret grovhund, som min veninde kalder det, og så lå det jo lige til højrebenet at kalde det lille kræ for Napoleon.

Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men gravhunde har tit nogle ret fjollede navne.

Hunden er fjollet i sig selv med sine små ben, men vi gravhundeejere er åbenbart ikke meget bedre…

Napoleon er ikke helt så krigslysten som sin navnebror, så vi er endt med at kalde ham Nappe i stedet i daglig tale.

Og andre gange går han under de her navne:

  • Gravdyret
  • Snippen
  • Gravberg
  • Flaphovede
  • Naptus
  • Den håbløse arving (mens vi stadig havde den gamle hund, Rokoko)

Der er også de af vore venner, der mener, at hunden hedder Nej Nappe, for det går vist igen nogle gange.

Man kan godt opdrage på en gravhund, men det kræver en del stædighed. Det siges også, at hvis din gravhund lystrer, så er den ikke ægte.

Den unge mand er efterhånden gået hen og blevet 7 år gammel, og man må sige, at han vitterlig har indtaget rollen som den næsten perfekte familiehund.

Han havde som hvalp og ung hund en del bamser på samvittigheden – der er mangen en bamse, der har endt sine dage i 1000 stykker på gulvet og med afbidt ansigt. Det er ikke noget, der øger populariteten hos mindre børn.

Han er heller ikke ubetinget i kridthuset, når han forsøger at hugge ungernes fredagsslik, når de i et ganske kort øjeblik er uopmærksomme.

Til gengæld er han en trofast kammerat, når man er syg, når man sidder og læser i en bog og når man i det hele taget har brug for en hundekrammer.

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: