februar 23, 2016

Jeg taber mig – og spiser og spiser

Jeg taber mig og spiser og spiser

Da badevægten her for en måneds tid viste hele 78 kg, fik jeg ganske enkelt nok.

Godt nok er jeg 1,76 høj og har stadig slanke lange ben og arme, men det var altså for meget af det gode.

Jeg har formået i længere tid bare at undgå at koncentrere mig om det og bare guffe løs af søde sager, når lejligheden bød sig.

Jeg har hele tiden holdt min kostplan med masser af grøntsager og protein, meget lidt pasta, ris og brød og så bare lige det der guf, der sneg sig ind.

Jeg skal nok skrive et blogindlæg om det en anden gang, men hold nu helt op, hvor “det der” guf bare kan nå at blive til en del.

I min optik var det ikke meget, jeg spiste af det, men den dag på badevægten, var det jo svært at løbe fra.

Nu skulle der ske noget

Ovre i min virksomhed www.onlinehaj.dk, fik jeg den gode ide, at jeg ville tage en snak med Thomas Rosenstand i et live hangout.

Jeg har kendt Thomas gennem flere år og havde også fornøjelsen af at tilbringe noget tid sammen med Thomas og hans søde hustru Marina i 2014.

Der kunne jeg jo med selvsyn konstatere, at Thomas holder den slanke linje på fineste vis samtidig med, at jeg vil betegne ham som en sand livsnyder.

Så da Thomas begyndte at sælge et program, der hedder Slankeskolen, hvor du lærer at spise på samme måde, så kan det nok være, at jeg slog ørerne ud.

Jeg interviewede Thomas og skrev efter 2 uger en begejstret anmeldelse af Slankeskolen, som du kan læse på Online Haj her.

Allerede efter 2 uger var der røget 3 kg!

Nu her efter 3 uger er der røget endnu et kg og smuttet hele 2 cm i taljen og adskillige om hoften. Jeg får kommentarer om, at jeg har tabt mig, så det er oven i købet tydeligt.

Er det bare væske?

Enkelte har foreslået, at det nok er væske, jeg har tabt, men der må jeg “skuffe”.

Det ville være rigtigt, hvis der var tale om, at jeg sultede mig. Så kan du nemlig godt tabe dig, men så er det typisk væske, der ryger først.

Men sulte – det gør jeg ikke!

Jeg taber mig, men jeg spiser og spiser, så jeg næsten kan få dårlig samvittighed. Det er bare de rigtige ting, der ryger ned i stedet for alt det guf, der endte med at hobe sig op.

Jeg spiser 3 store måltider plus mellemmåltider hver dag, og jeg savner ingenting.

Ja – sukkeret er røget helt (igen), men det gode ved at droppe sukkeret opvejer altså trangen, der iøvrigt også fortager sig, jo længere tid, der går.

Hvis du er nysgerrig efter hvordan, jeg har gjort det, så kan jeg varmt anbefale dig Thomas’ metode i Slankeskolen.

For mig har det i hvert fald været den letteste måde at tabe sig på uden at sulte eller lide afsavn.

 

Del med dit netværk

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: